Velkommen til MK-holdet – et gymnastikhold for dig, der gerne vil holde kroppen i gang og samtidig have det hyggeligt sammen med andre. Her er plads til både smil og sved, og vi tilpasser træningen, så alle kan være med uanset niveau.
Vi arbejder med let styrke, balance, bevægelighed og kondition gennem en blanding af øvelser, små redskaber og musik. Undervejs er der god tid til grin, snak og masser af fællesskab.
Holdet ledes af Laila og Heidi, der sørger for, at vi både får pulsen op og humøret højt – hver eneste gang.
Her kan du følge med i holdets aktiviteter.
Som medlem i Lund IF bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor visionen er at favne bredt, så alle kan være aktive ud fra deres egne interesser.
Du vil i løbet af året blive inviteret med til forskellige arrangementer som nytårsløb, Lund IF´s årlige sommerfest mm.
Som Lund IF ‘er forventes du også at bidrage med en hjælpende hånd til de opgaver, der følger med at drive en idrætsforening.
Derfor vil du i løbet af året blive udvalgt til 1-2 opgaver, som du bør hjælpe med. Du kan indikere, hvilken typer af opgaver, du har lyst til at hjælpe med, når du tilmelder dig.
Udfyld nedenstående formular for at tilmelde dig holdet.