På U7/U8-holdet skaber vi et sted, hvor børn kan løbe, lege og have det sjovt sammen. Vi lægger vægt på et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne, og hvor håndbold handler lige så meget om grin, leg og nye venskaber som om selve spillet på banen.
Har du lyst til at løbe, hoppe, skyde på mål og – bedst af alt – være en del af et fantastisk fællesskab, så kom og spil håndbold med os. Der er plads til alle, uanset om du har prøvet håndbold før eller er helt ny.
I løbet af sæsonen deltager vi i stævner, blandt andet vores populære UV lysstævne i slutningen af december i Lund hallen. Til disse stævner er fokus på fællesskab og spilleglæde. Reglerne er tilpasset de yngste spillere – blandt andet tælles der ikke mål – så alle kan få en god oplevelse på banen. Derudover har du mulighed for at deltage i årets Håndbold Camp den 4.-6. september, hvor der venter en weekend fyldt med håndbold, sjove aktiviteter og masser af fællesskab.
Træningstider:
Onsdage kl. 16.45 - 17.45 (første træning onsdag d. 2. september 2026)
Tilmelding:
Tilmeld dig holdet ved at udfylde nedenstående tilmeldingsformular, som du finder længere nede på siden. Her bliver du tilknyttet holdsport, hvor du kan tilmelde/framelde dig aktiviteter i klubben.
Du er altid velkommen til prøvetræning, inden du melder dig ind. Vi glæder os til at se dig i hallen.
De bedste hilsner fra
Trænerteamet
Her kan du følge med i holdets aktiviteter.
Som medlem i Lund IF bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor visionen er at favne bredt, så alle kan være aktive ud fra deres egne interesser.
Du vil i løbet af året blive inviteret med til forskellige arrangementer som nytårsløb, Lund IF´s årlige sommerfest mm.
Som Lund IF ‘er forventes du også at bidrage med en hjælpende hånd til de opgaver, der følger med at drive en idrætsforening.
Derfor vil du i løbet af året blive udvalgt til 1-2 opgaver, som du bør hjælpe med. Du kan indikere, hvilken typer af opgaver, du har lyst til at hjælpe med, når du tilmelder dig.
Udfyld nedenstående formular for at tilmelde dig holdet.