Puslingegymnastik er for børn på 3–4 år, der elsker at bevæge sig – og som gerne vil have mor, far eller en anden voksen med til at dele oplevelsen.
Vi leger, hopper, danser og tumler os gennem træningen med fokus på motorisk udvikling, rytme og glæde ved bevægelse. Der vil være redskabsbaner, små lege og sanglege, som styrker børnenes balance, koordination og kropsbevidsthed – alt sammen i trygge og hyggelige rammer.
👣 På dette hold deltager barnet sammen med en voksen, så det bliver en fælles oplevelse med nærvær og bevægelsesglæde for begge parter.
Holdet er for dig, der ønsker:
En aktiv og nærværende stund med dit barn
At støtte barnets motoriske udvikling gennem leg
At være en del af et fællesskab med andre småbørnsfamilier
👟 Holdet ledes af Amalie og Betina, som med smil og energi skaber en tryg og sjov ramme for både børn og voksne.
🧢 Prisen inkluderer flot gymnastiktøj eller dragt til en værdi af ca. 200 kr.
📅 Første træning er i uge 36, og sæsonen slutter i uge 12 i 2026.
🎉 Vi afslutter sæsonen med en festlig opvisning lørdag den 14. marts 2026.
Her kan du følge med i holdets aktiviteter.
Som medlem i Lund IF bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor visionen er at favne bredt, så alle kan være aktive ud fra deres egne interesser.
Du vil i løbet af året blive inviteret med til forskellige arrangementer som nytårsløb, Lund IF´s årlige sommerfest mm.
Som Lund IF ‘er forventes du også at bidrage med en hjælpende hånd til de opgaver, der følger med at drive en idrætsforening.
Derfor vil du i løbet af året blive udvalgt til 1-2 opgaver, som du bør hjælpe med. Du kan indikere, hvilken typer af opgaver, du har lyst til at hjælpe med, når du tilmelder dig.
Udfyld nedenstående formular for at tilmelde dig holdet.