Bjørnegymnastik 2-3 år m. forældre
Bjørnegymnastik
Er et gymnastikhold for børn på 2 til 3 år med forældre.
Glæd dig til bevægelse, nærvær, sjov og leg sammen med dit barn.
Vi bevæger os til musik og gennem lege med de primære sanser og brug af materialer, styrker vi motorikken.
Børnene tilegner sig smidighed, styrke og kropsbevidsthed. Vi laver gymnastik både på gulv og redskaber.
Der bygges redskabsbaner, hoppes på airtrack, danses, laves opvarmningslege, lege med sanserne med regnbue faldskærm og meget mere.
Vi starter og slutter hver time med fælles sang.
At lære nyt kræver, at man øver sig – mange gange.
Derfor vil nogle aktiviteter blive gentaget igen og igen, og den voksne kan måske synes, at det bliver ensformigt, men børnene elsker genkendelsen og fordybelsen, og som forældre skal vi understøtte dem i denne lærings- og fordybelsesproces.
Derfor er det ok, når et barn i en time f.eks. helst vil bruge en stor del af tiden på at eksperimentere med en bestemt aktivitet; bliver det hver time at samme aktivitet foretrækkes, skal vi dog også udfordre barnet til at give sig i kast med nye bevægelsesmønstre, så det udvikler sig hele vejen rundt.
Det forventes, at den voksne er omklædte i idrætstøj og deltager aktivt i timerne.
Børnenes allerbedste rollemodeller er den voksne, og der er ikke noget bedre end når barnet får den voksne med op på airtracken for at hoppe, løber om kap, danse osv. Jo mere man er med, jo mere får børnene ud af timerne.
Praktisk gymnastiktøj og gymnastiksko med skridsikker sål eller bare tæer.
Holdet træner mandage Kl. 15.45-16.30 i multisalen og har opstart i uge 36.
Instruktør: Phillip Kaas